Om Os
Plakater med perspektiv
Posters of Tomorrow® er startet med en vision om, at være mere end endnu en plakatvirksomhed i mængden. Vi ønsker at bidrage til en hverdag med mindre stress og angst samt gå forrest i kampen for mere diversitet og bæredygtighed. Det vil vi gøre ved at udvikle plakatdesigns med positive og samfundsrelevante plakatdesigns, og på den måde bidrage til en bedre hverdag for vores kunder, både i hjemmet og på arbejdspladsen. Vi arbejder hver dag på at kunne tilbyde et stort udvalg af kreative plakatdesigns til attraktive priser. Vi ønsker faktisk bare, at give dig muligheden for at danne de helt rigtige rammer, for netop dit liv.
Posters of Tomorrow®
Posters of Tomorrow® er startet af iværksætteren Kristian Ploug og har hovedkontor på Rådhuspladsen i hjertet af København. Posters of Tomorrow® er resultatet af en re-branding og har tidligere været kendt som Monochrome Copenhagen.
"Lige fra starten af min første plakatvirksomhed, Nordic Motives, har jeg været passioneret omkring plakater og digitalt design. Jeg elsker at være kreativ med det blanke lærred, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan designe, printe og hænge på sine vægge, både derhjemme og på sin arbejdsplads. Med Posters of Tomorrow® vil jeg gerne kombinere min passion for digitalt design med mit ønske om at bidrage til en bedre hverdag for mine kunder. Jeg ved godt at jeg nok ikke kan løse hele verdens udfordringer gennem plakatdesign, uanset hvor kreativ jeg forsøger at være, men hvis jeg kan forbedre mine kunders liv eller hverdag bare en lille smule, vil det gøre mig både glad og stolt. Vi lever i en moderne verden, med større og større krav til os som mennesker. Vi er nærmest forpligtet til at være på hele tiden, og det kan nogle gange være svært at bevare roen i en stresset hverdag. Vores dage er ofte fyldt med forpligtelser, daglige gøremål og en gang i mellem, uforudsete kriser, der kommer på de værst tænkelige tidspunkter i vores liv. Det kan være svært at finde tid til at gøre nogle af de ting, der rent faktisk hjælper os til at bevare roen, og som giver os ægte livsglæde. Det kan være alt fra små ting, som at huske at trække vejret, holde en velfortjent pause og gå en tur i naturen (uden smartphone), til at prioritere de vigtige ting i livet først. Det kan være kvalitetstid med familie og venner eller endelig at udleve sine livslange drømme, som f.eks. at tage på et livsbekræftende eventyr i udlandet. Med små reminders hængende på væggene, enten med et postivt budskab eller et flot billede af den storslåede natur derude, kan vi måske hjælpe bare en lille smule i den henseende. Hjælpe dig med at huske på hvad der egentlig er vigtigt her i livet. Og med samfundsrelevante budskaber, som promoverer større diversitet og bæredygtighed i vores samfund, kan vi også bidrage bare en lille smule til at skubbe os alle fremad, mod en bedre fremtid. Og derfor er vi Posters of Tomorrow®."
Den Perfekte Plakat™
Vi printer vores plakater på 200 g/m² satin fotopapir med et flot mat finish. Denne kvalitet er perfekt til at printe plakater med og giver plakaten et flot og elegant udtryk, perfekt til hjemmet, børneværelset og arbejdspladsen. Vi printer først plakaten når du bestiller den, for at undgå unødvendig spild af ressourcer, og de er selvfølgelig alle både designet og printet i Danmark. Alle vores plakater gennemgår en omfattende kvalitetskontrol, så vi sikrer at du modtager en perfekt plakat, hver gang. Vi anvender PEFC™-certificeret papir til alle flyers samt FSC®- og/eller Svanemærket papir til alle plakater. Alle plakater bliver desuden ansvarligt afsendt i bæredygtige og robuste papkasser af dobbeltlagsbølgepap.
Virksomhedsinformation
Posters of Tomorrow ApS
Rådhuspladsen 55
1550 København V
DENMARK
kp@postersoftomorrow.com
CVR.: 41277270